Reparation af mørtelfuger

Hvordan repareres fuger?

Som med alt andet ved et hus bliver fugerne også slidte. Mørtel er et særdeles holdbart materiale, men tiden har sin tand. Man kan fejlagtigt tro, at slidte fuger kun skader det visuelle indtryk af huset, men slitagen kan i værste tilfælde også påvirke resten af husets holdbarhed. Hvis mørtlen i facaden på et murstenshus bliver nedbrudt, kan det i værste falde skade murstenene, der pludselig bliver udsat for øget slid. I værste fald kan påvirkning af murstenen medføre fugtskader, der endda kan trænge helt ind i huset og kræve dyre reparationer.

Af denne grund er det særdeles vigtigt, at fuger løbende bliver repareret. Det er den nemmeste og billigste løsning – både på langt og kort sigt.

Hvordan vurderer jeg mine fuger?

At vurdere murstenene er noget, som du heldigvis selv kan gøre. Du behøver derfor ikke kontakte en murer, medmindre du føler dig i tvivl.

Det vigtigste du skal kigge på, er om fugerne mellem stenen stadig er hele. Det vil sige, at de ikke er revnede eller frostsprængte. Huller efter murbier er særdeles slemt og skal tages alvorligt. Fuger er ofte særdeles udsatte ved vinduer og døre, så her skal du være ekstra grundig med at tjekke. Du kan eventuelt også prøve at kradse overfladiske i mørtlen med en skruetrækker. Hvis fugen er blød og smuldre, er det et tegn på, at den er slidt.

Er mørtlen derimod hård og uden revner, så er de fine og behøver ingen reparationer. Fuger kan også have småskader, og dem kan du sagtens reparere løbende. Du behøver kun ordne alle fuger, hvis de er meget slemt medtagne.

Skal jeg bruge en murer?

Når du har givet dine fuger et kærligt eftersyn, så er det på tide at vurdere omfanget af skaderne – er det nok med nogle småreparationer, eller er der meget, som skal ordnes? Hvis det er småreparationer, så kan du godt ordne det selv, mens større reparationer kan kræve professionel hjælp. Du kan også sagtens ordne større reparationer selv, hvis du har en sikker hånd, men det er et større arbejde. Du skal derfor være forberedt på, at der skal bruges meget tid og ikke mindst mørtel.

Svaret på hvorvidt, at du skal bruge en murer afhænger derfor af dig. Hvis du er klar til at påtage dig et større arbejde, så kan du godt selv ordne fugerne med ny mørtel. Det er imidlertid en god idé at sætte sig grundigt ind i arbejdet først. Det er vigtigt, at det bliver gjort ordentligt, for ellers kan der opstå fejl, som både er dyre og besværlige at udbedre. I værste tilfælde kan en fejlslagen reparation være værre end ingen reparation.

Hvordan udføres arbejdet?

Det første skridt når mørtlen i fugerne skal udskiftes, er at udkradse den gamle fuge. Hvis det er en mindre reparation, kan du eventuelt gøre det med håndkraft. Er det store områder, der skal ordnes, så findes der maskiner, som kan gøre arbejdet nemmere. Hvad der er behov for er en vurderingsopgave for dig.

Hvor meget af fugerne, der skal udkradses, er afhængig af, hvor skadet fugerne er. Du behøver ikke kradse mere mørtel ud, end til når du når den gode mørtel. En god tommelfingerregel er dog altid at kradse 1,30 cm ind for at være på den sikre side. Når den gamle mørtel er fjernet, skal du sørge for, at alt støvet er fjernet før du begynder at omfuge med ny mørtel.

Dernæst kan du gå i gang med at reparere med ny mørtel. Når du skal købe mørtel, bør du finde en god forhandler, der kan hjælpe dig med at finde den rigtige mørtel til arbejdet. Der findes mange forskellige typer, og det er ikke altid den mest populære mørtel, der er den rigtige til dit hus.

Én af de fejl, som mange begår, er at ordne fuger, når vejret er bedst. Det er oplagt, for man bruger lang tid udenfor, så det er lækrest at gøre, når der er varmt og rart. Sol kan imidlertid få mørtel til at tørre for hurtigt, hvilket svækker den og kan betyde, at der opstår revner. Dette kan undgås, hvis du sørger for ikke at arbejde med mørtel i direkte sol.

Til sidst er det vigtigt at nævne, at resten af husets ydrevægge naturligvis også skal være i orden. Det hjælper altså ikke noget at omfuge med ny mørtel, hvis eksempelvis murstenene også er skadet af vind og vejr. Er facaderne på dit hus meget skadet, kan du med fordel søge hjælp hos en murer, som kan hjælpe dig med vurderingen.

Copyright © 2014 byggeri-info.dk | Samarbejde: Vores Nye Hus | Facebook | n1u